Ladies Affairs for Støt Brysterne

Ladies Affairs Logo.jpg

Ladies Affairs for Støt Brysterne Fredag d. 4. Oktober

Efteråret er for mange lig med indendørs hygge og ned i gear, men det gælder ikke Laura Petersen – stifter af Ladies Affairs og Copenhagen Charity Week, CCW. For Laura er det nu for alvor tiden til at trække arbejdshandskerne på og knokle for, at dette efterårs Ladies Affairs velgørenhedsevent for Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse kan blive en realitet.

Screenshot 2019-09-23 at 13.39.01.png

I år danner en ganske særlig location rammerne for eventet. Frederik Bille Brahe, ejer af den succesrige Apollo Bar på Charlottenborg, har valgt at donere brugen af sine lokaler til Ladies Affairs og dermed støtte op om den gode sag. “Det betyder alt for os hos Ladies Affairs at kunne byde vores gæster velkommen i de helt rette omgivelser, og derfor blev vi lykkelige, da Frederik sagde ja til et samarbejde”, siger Laura Petersen. Det kunne heller ikke være mere passende set i lyset af den auktion, som er det faste omdrejningspunkt for Ladies Affairs velgørenhedsevents. Netop i år har flere af landets dygtigste kunstnere valgt at donere værdifulde kunstværker til auktionen – herunder By Brachér, Lill-Marlen og Per Hillo. “I år er der et særligt fokus på kunst i auktionskataloget, og det passer perfekt – både i forhold til vores valgte location – men også til vores målgruppe af kvinder, som er meget kvalitetsbevidste og vant til at investere i de helt rette kvaliteter. Vi håber, at vi med dette efterårs Ladies Affairs event kan skabe en masse opmærksomhed omkring vores mærkesag nemlig Støt Brysterne og naturligvis også samle et pænt beløb, som vi donerer til Kræftens Bekæmpelse. Vi er enormt stolte af vores gode samarbejde, og aftenens program byder også på flere taler fra ambassadører, som har haft cancer tæt inde på livet”. Det er netop her Ladies Affairs har sin helt store force i kraft af den stærke opbakning fra Laura Petersens ambassadørnetværk, der spænder over prominente kendte kvinder (og mænd) – heriblandt Szhirley, Mai Manniche, Marise Østergaard og Stasia m.fl.

Ladies Affairs er blot ét af koncepterne under den nonprofit organisation, som Laura Petersen har skabt. Copenhagen Charity Week (CCW) er således den overordnede digitale platform, hvorfra et væld af velgørenhedsarrangementer bliver annonceret og eksekveret. Selve CCW finder sted to gange årligt og byder på et tætpakket program fuld af events, mode og naturligvis det allervigtigste element – fundraising. ”Min vision har lige fra starten været at udnytte den synergi, der opstår når man bringer modeindustrien og velgørenhedsorganisationerne sammen i et miljø, hvor der er højt til loftet, fokus på en bæredygtig fremtid og hjælp til dem, som virkelig har brug for støtten.” Ud over de faste events, så får NGO’erne, som CCW samarbejder med, en masse PR og eksponering via det stærke netværk. Det har vist sig at være en yderst succesfuld konstellation: “Vi er allerede i fuld gang med forberedelserne til CCW 2020. For at næste CCW skal blive en realitet, har vi brug for stærke sponsorer og samarbejdspartnere, så vi får kapitalen til at løfte CCW til det næste niveeau. Vi går målrettet efter dialog med de helt store virksomheder i dansk erhvervsliv. Vi fortæller dem om vores værdifulde platform og stærke netværk. Og allerede nu oplever vi en stor interesse for vores unikke koncept, og vi glæder os enormt til at byde velkommen til endnu en hel uge i velgørenhedens tegn”, siger stifter Laura Petersen.

Laura startede således helt tilbage i 2006 med sin første modeauktion og har nu samlet over 600.000 kr. ind til velgørende formål herunder Dansk Røde Kors, Make-A-Wish Ønske Fonden og Kræftens Bekæmpelse. Siden da er det gået rigtigt stærkt for Laura, som besluttede at styrke konceptet med den digitale platform Copenhagen Charity Week, CCW. Det er planen, at denne digitale platform skal danne grundlaget for de ambitiøse planer om at bringe Ladies Affairs konceptet ud over landets grænser. For selvom Danmark – og særligt København – nu udgør springbrættet for Ladies Affairs, ser Laura et stort international potentiale og lægger ikke skjul på sin forkærlighed for storbyer som London, New York, Milano og Paris: “Der er i udlandet en helt anden tradition og kultur inden for velgørenhed, end vi kender det herhjemme. Så hvor smukt ville det ikke være, hvis vi kunne bidrage med vores helt særlige skandinaviske præg og give vores bidrag til fundraising på et internationalt plan?”, spørger Laura. Det er altafgørende for Laura Petersen at have ambitiøse planer at arbejde henimod, men lige nu er al fokus på at afholde det mest fantastiske event den 4. Oktober 2019 på den smukke location Charlottenborg.

Se teaser for vores tidligere Ladies Affairs:
https://www.youtube.com/watch?v=7F6q0Ij1lis&feature=youtu.be

Reklamer

PRESS

Through visibility, Copenhagen Charity Week will generate public awearness via media, social media and VIP events as well as Ambassador programs and user awareness. Furthermore, through social network in collaboration with volunteers and within community fundraising.